På russisk, dansk, tysk og på andre sprog findes der et sætningsled, hvis særegenhed består i, at dette led står i forhold til to sætningsled på een gang, nemlig til grundled og omsagn eller til genstandsled og omsagn. Dette sætningsled kalder vi et prædikativattribut. I artiklen betragtes dets funktion og betydning på moderne dansk og tysk. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at såvel på dansk og som på tysk gengives der ved hjælp af prædikativattributet en egenskab eller en beskaffenhed, der kun gælder i det øjeblik, handlingen foregår, eller en egenskab, en beskaffenhed, der er meget vigtig og aktuel. Prædikativattributet får denne betydning takket være sin tilknytning såvel til sætningens grundled, som til sætningens omsagn. Både på dansk og særlig på tysk har prædikativattributets tilknytning til udsagns ordet påvirket dets (prædikativattributets) morfologiske udtryksform. I artiklen behandles også enkelte spørgsmål om forholdene mellem rpædikativattributet og omsagnet, prædikativattributet og biordsled, mellem prædikativattributet til grundled og prædikativattributet til genstandsled.
