Med udgangspunkt i verbernes opdeling i perfektive (punktuelle), imperfektive (durative) og neutrale gøres der forsøg på at studere samspillet mellen tidabisætningens og hovedsætningens finitte verber og disses indvirkning på tidsforholdet i hele sætningen (dvs. om de pågældende handlinger opfattes som samtidige eller ikke).
Der kortlægges alle mulige alctionsartskombinationer (de såkaldte aspektologiske kontekster) og konstateres, at nogle af dem er regulære, hvorimod andre ikke er det. Disse sidsto kræver støtte fra deres kontekstuelle omgivelser og får den i form af bl.a durativering (imperfektivering) eller henholdsvis punktualisering (perfektivering) af det ene af verberne.
Der gøres opmærksom på, at der findes ambivalente tidebisætninger på dansk, og gøres rede for de midler, hvorved denne dobbelthed i opfattelsen opløses.
Kultjitskij E. DEN ASPEKTOLOGISKE KOHTEKSTS ROLLE I UDFORMNINGEN AF TIDSFORHOLD