Opståen og udvikling af de verbale stedord i dansk er en proces, som er forbundet med udviklingen af analytismen.
I moderne dansk bruges ofte ordet “gøre”, når det gælder om at gentage et foregående verbum. For at analysere udviklingen af det stedfortrædende verbum skal man skelne mellem 3 brug af verbet “gøre” i moderne dansk: 1) som et selvstændigt verbum (med substantiver o. lign. som objekt), 2) som et verbum henvisende til nogen handling (med pronomenet “det” som objekt), 3) som et strukturelt led (uden nogen objekt).
Verbet “gøre” i første betydning findes i de ældste danske tekster: “haraltr kunukR kaurua kubl þausi”. Verbet i anden betydning kommer senere: “Biskobin spordhe vm han vilde atir vænda sik til vor hærra. Han swarathe: thoet vilde jac gerna giøra vm iac maatte thoet giøra mæth liga”. I L. Holbergs sprog finder man eksempler af det 3. brug: “I kiender vel den Bog? – Nej jeg gjør ikke”. Her erstatter verbet “gøre”et hvilket som helst andet verbum (undtagen modalverberne, “være” og “have”) og har en syntaktisk betydning.
Artiklen sætter opståen af det 3., strukturelle brug i forbindelse med fonetiske forandringer i dansk i det 14. og 15. århundredemed efterfølgende forøgelse af de syntaktiske midlers betydning i modsætning til de morfologiske.
