FORBINDELSERNE MELLEM DANMARK OG RUSLAND

Artiklen handler om forbindelserne mellem Danmark og Rusland i de seneste tusind år. Der gives eksempler på den tidlige fælles historie i Vikingetiden, de dynastiske forbindelser mellem de to lande, de diplomatiske forbindelser fra Københavnstraktaten af 1493 og frem med særlig vægt på Danmarks og Ruslands alliance mod Sverige under Den Store Nordiske Krig. Artiklen behandler også eksempler på danskere i russisk tjeneste som Eberhard Isbrand Ides, Vitus Bering og C. A. Koefoed. Der fortælles om de danske kunstnere Vigilius Erichsen og Laurits Tuxen, om prinsesse Dagmar, der blev kejserinde Marija Fjodorovna, om Thor Lange og de tre andre klassiske danske filologer
og deres virke i Rusland, om dansk-russisk samvirke på landbrugsområdet og det danske bidrag til den russiske smørproduktion i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundred og endelig om ”den lange befrielse” af Bornholm 1945–46. Artiklen behandler og sammenligner kultur og sociale koder, og forklarer om trosforhold og om, hvordan forskelle i konfession spiller ind i dynastiske, diplomatiske og andre relationer mellem Rusland og Danmark. Yderligere gør artiklen opmærksom på hidtil ubelyste eller underbelyste forskningsområder vedrørende russisk-danske forbindelser, den fælles historie, samt videns- og kulturudveksling.

pdf_iconPoulsen-Hansen Lars P. FORBINDELSERNE MELLEM DANMARK OG RUSLAND