Denne artikel er den anden del af en kontrastiv undersøgelse af danske og polske tweets, som blev inspireret af antologien ”Microblogs global”. Den første del af undersøgelsen behandlede det sociale netværk og mikroblogging-værktøjet Twitter, herunder den mere tekniske side af mikroblogging. Der blev grundigt og samvittighedsfuldt gjort rede for de mange tweet-typer og den omfattende terminologi på området. Derudover blev kontrasterne vedrørende ortografi og talesprog analyseret. Til den følgende beskrivelse blev der samlet 320 danske og 320 polske tweets. De kommer fra fuldstændig tilfældigvis udvalgte profiler, der tilhører forskellige politikere, journalister og privatpersoner, der poster især på dansk / polsk. Analysen omfatter perioden fra 30. marts til 6. april 2019, og omfatter forskellene i tweets med hensyn til ordforråd, hvor bl.a. daglig tale, anglicismer eller skældsord er blevet analyseret, til tekniske og sproglige reduktionsmuligheder og til struktur af sætninger. Der analyseres graden af grafostilistik i forhold til emojis, emotikoner, smileys og iteration. Interaktionsoperatorer undersøges, såvel som de funktionelle aspekter af tweets, dvs. om tweets kan kategoriseres fx som meddelelser, kommentarer, statements eller spørgsmål. Det viste sig, at de væsentligste kontraster forekommer i sådanne domæner som reduktion, grafostilistik og interaktion. Mens det polske korpus kun indeholder 15 kortformer/komposita/forkortelser, findes der i det danske korpus 3 gange flere af sådanne ord (51 eksempler). Forskelle inden for grafostilistikken angår fremfor alt antallet og typerne af emojis. Derudover bliver emotikoner gentaget eller koncentreret kun i de danske tweets. Divergenserne i
ordforråd og syntaks er næsten umærkelige.
Smułczyński M. MIKROBLOGGING I DANMARK OG POLEN — EN KONTRASTIV ANALYSE. 2. DEL